Kort
.
Med programmet Kort kan du se din aktuelle position på kortet, bruge kort
over forskellige byer og lande, søge efter steder af interesse, planlægge ruter fra et
sted til et andet og gemme positioner og sende dem til kompatible enheder. Du kan
desuden købe trafikoplysninger og navigationstjenester, hvis de er tilgængelige i
dit land eller område.
Nogle tjenester kan muligvis ikke benyttes i alle lande og er muligvis ikke
tilgængelige på alle sprog. Tjenesterne kan være netværksafhængige. Kontakt din
netværksudbyder for at få yderligere oplysninger.
Kort 119
© 2011 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
Enheden har ikke en indbygget GPS-modtager. Hvis du vil bruge de Kort-tjenester,
der kræver en GPS-forbindelse, skal du have en kompatibel ekstern GPS-modtager
(sælges separat).
Første gang du bruger programmet Kort, skal du muligvis angive et
internetadgangspunkt til hentning af kort.
Når du har en aktiv dataforbindelse og søger på det viste kort, hentes der
automatisk et nyt kort, hvis du navigerer til et område, som ikke er dækket af de
kort, der allerede er hentet.
Tip! Du kan også benytte Kort uden en internetforbindelse og bruge de kort, der er
gemt på enheden eller på et eventuelt hukommelseskort.
Bemærk: Når du henter indhold, f.eks. kort, satellitbilleder, stemmefiler,
vejledninger eller trafikoplysninger, kan det medføre, at der overføres store
mængder data (netværkstjeneste).
Næsten al digital kartografi er til en vis grad unøjagtig og ufuldstændig. Vær aldrig
udelukkende afhængig af den kartografi, som du overfører til denne enhed.